Rekruttering

Rekruttering

Agrojob Denmark kan hjælpe dig hele vejen – overlad trygt rekrutteringsprocessen til os.

Vores rekrutteringsprogram har til formål at finde de bedst kvalificerede og mest motiverede medarbejdere, hvad enten det gælder driftsledere, medhjælpere, vikarer eller elever. Vi interviewer alle kandidater i Rumænien eller Danmark.

Har du fået et tilbud fra en anden virksomhed? Du behøver hverken gå på kompromis med pris eller kvalitet.

Agrojob er din partner til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft – og vi matcher selvfølgelig prisen! 

Vi gør os umage for at finde det bedste match til både medarbejder og arbejdsgiver.

Derfor tilbyder vi garanti på rekruttering den første måned, hvis samarbejdet ikke fungerer. 

 

Hvordan fungerer rekrutteringsprocessen?

Hos Agrojob kan vi hjælpe dig med at finde nye medarbejdere med eller uden erfaring. Selve rekrutteringsprocessen er næsten den samme uanset, hvad du vælger. Læs mere herunder.

Medarbejder uden erfaring

Vi tilbyder medarbejdere uden erfaring, som har et stort ønske om at komme til Danmark og arbejde i dansk landbrug. Vi laver selv personlige interviews og opretter af medarbejderprofiler. På den måde sikrer vi det bedste match for både arbejdsgiver og medarbejder.

Én gang hver måned får vi et nyt hold motiverede og energiske unge mennesker til Danmark.
Vi giver dem en grundig introduktion i danske arbejdsmarkedsforhold og levevis. Derudover sørger vi for alle de nødvendige registreringer hos Statsforvaltningen, SKAT og andre offentlige myndigheder, inden de sendes ud til dig, deres nye arbejdsgiver.

 

Medarbejder med erfaring

Vores grundige rekrutteringskoncept betyder også, at vi tilbyder medarbejdere med minimum 1 års erfaring fra dansk landbrug. De kender en del til arbejdersopgaverne i dansk landbrug og er klar til at tage fra med det samme.